Viden

Nordmakedoniens vej til EU set indefra: En Q&A med Monika Zajkova, formand for the Liberal Democratic Party og medlem af parlamentet.

Europæerne gør sig klar til valg, hvilket kaster lys på samtalen om EU's planer om udvidelse mod øst. Spørgsmålet melder sig: Hvordan bør vi forholde os til dette? Fem EP-kandidater giver deres bud.

En krig på det europæiske kontinent og vedvarende autokratiske tendenser har endnu engang sat skub i debatten om en udvidelse af EU – denne gang primært med fokus mod øst. DIPD har talt med professor Marlene Wind om, hvad den kommende EU-udvidelse vil betyde for det europæiske fællesskab.

Predrag Momčilović, der er serbisk aktivist, forsker og journalist deler sine tanker om det senest valg og om folkets kamp for demokrati.

Det første, der slår én er, hvor meget det ligner Folkemødet i Allinge. Og så alligevel forskelligt.

To år efter, at Rusland førte sine tropper frem, annekterede flere af Ukraines regioner og indledte en krig mod et selvstændigt demokrati på europæisk jord, står støtten til Ukraine fortsat stærkt i Vesten. Men vil det fortsætte?

Bent Nicolajsen, der arbejder for the Danish Liberal Democracy Programme, tog sit kamera med til folkemødet i Kenya - se nogle af de skarpe skud.

Vedvarende forandringer tager tid siges det. De skal sætte sig i samfundet. Forankres. Men er tiden løbet fra den langsomme vej mod ligestilling?

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag har DIPD givet ordet til Astrid Krag. Hun vil nu dele sine perspektiver om den presserende opgave med aktivt at fremme ligestilling, både nationalt og globalt.

Danske politiske partier arbejder internationalt for mere ligestilling. Budskabet er klart: flere kvinder skal indtage en plads ved de politiske borde ved kommende lokalvalg - også i Danmark.

I 2024 skal over halvdelen af jordens befolkning til valg. I nogle lande, kan vi følge med i spænding. Andre steder – som i Rusland – ved vi allerede hvem der kommer til at løbe med sejren. Men hvad får diktatorer til at afholde disse politiske valgskuespil?

Taiwan er en lille ø - på størrelse med Jylland og Fyn, og hjem for 23,5 millioner mennesker. Lørdag den 13. januar er der valg i landet, og det er værd at følge med i for både Danmark og resten af den demokratiske verden, siger eksperter og politikere.

Fungerende direktør, Mathias Parsbæk Skibdal, giver sine refleksioner om demokratiets globale tilstand og ser tilbage på året, der er gået, men også fremad med håb.

BRIKS-samarbejdet, med Kina i spidsen, fik fra 1. januar 2024 fem nye medlemmer. Men fremfor at konsolidere gruppen vil BRIKS-udvidelsen kun mindske den smule sammenhæng, der var. Spørgsmålet er nu, vil udvidelsen skabe endnu større konkurrence om, hvem der ledende i det globale syd?

2024 bliver det største valgår nogensinde, når over halvdelen af Jordens befolkning skal til stemmeurnerne. Men hvilke valg er vigtige at holde øje med? Det giver en række politikere deres svar på her.

Der er langt fra Kenya til Danmark. Og fra Nairobi til Allinge. Men siden 2011 har et nært samarbejde mellem danske DLDP og kenyanske Centre for Multiparty Democracy (CMD) skabt en positiv udvikling for demokratiet i det store østafrikanske land. CMD’s direktør, Frank Mukwanja, har endnu en gang besøgt Danmark og fortæller her om politiske fremskridt og inspiration fra Folkemødet på Bornholm.

Colombia har afholdt lokalvalg og frivillige fra Enhedslisten var til stede som valgobservatører. De talte med flere kvindelige kandidater om deres motivation for at stille op – men også om de udfordringer, de står overfor som kvinder i et ustabilt demokratisk system.

Burkina Fasos militære leder, kaptajn Ibrahim Traore, har proklameret, at demokratiske valg ikke længere er en prioritet for det afrikanske land. Hvad betyder det for de afventende politiske partier og Burkina Fasos demokratiske fremtid?

Afrikas demokratier bliver kuppet samtidig med, at der er voksende folkelig, politisk aktivisme og simultane kriser.

Den 19. september invaderede Aserbajdsjan den etnisk armenske region Nagorno-Karabakh og indlemmede efterfølgende området i sit territorie. Konflikten har på en måned drevet over 100.000 mennesker på flugt til Armenien og skabt stor politisk splittelse i den tidligere sovjetstat, som ellers var det land i verden, der havde opnået størst demokratisk fremgang i det seneste årti.