Folkemødeformatet – en genvej til lokal mobilisering i Kenya?
Det første, der slår én er, hvor meget det ligner Folkemødet i Allinge. Og så alligevel forskelligt.
Tekst af Trine Bendix Knudsen, SF's repræsentant i DIPD's bestyrelse.
Det kenyanske folkemøde – People Dialogue Festival (PDF) – blev afviklet for sjette gang i Nairobi den 6.-9. marts 2024. Jeg havde den store fornøjelse at deltage de to sidste dage.
Universitetets idrætspark, som til daglig rummer fodboldbaner, basketballbaner, løbebane osv., var nu omdannet til folkemøde med en hovedscene, debattelte, stande og madboder, som vi kender det fra Allinge. Opdelt i ”villages” med hvert sit tema; politiske partier, SDG, ungdom og børn. Foruden det kulinariske hjørne, hvor kenyanske og danske kokkeelever og FGU-elever lavede mad sammen.
Vi kender fællessangen fra Allinge og fra den danske tradition. I Nairobi har de fællesdansen. Nogle danser for. Vi andre følger trop. Det bringer smilene frem og binder os sammen.
Jeg ankom den 8. marts – kvindernes internationale kampdag – og det satte sit præg på hele PDF den dag med mange meget nuancerede debatter.
Bl.a. i debatteltet i Hekima Village, hvor tidligere partisekretær for Socialdemokraterne, Jan Juul Christensen, deltog i panel sammen med bl.a. parlamentsmedlem Amina Udgoon Siyad og tidligere guvernør Caroline Karugu.
Diskussionen handlede om ikke-over-2/3 princippet, som går ud på at ingen af de to køn må udgøre mere end 2/3 af en valgt forsamling. Princippet er netop indskrevet i den kenyanske forfatning, men udfordringen er, at parlamentet ikke selv lever op til princippet. Det var en levende og underholdende debat, som ikke mindst skyldtes moderatoren, børneretsadvokat Salma Ochieng.
En ung mand i skoleuniform rejste sig op og spurgte, hvad man som ung mand kan gøre for at fremme ligestilling. Han betegnede sig selv som he-for-she. Moderatoren inkluderede ham straks i panelet under stor applaus.
Hen mod slutningen af debatten, meldte en anden sig i debatten, men med et helt andet synspunkt. Nemlig at Biblen angiveligt fortæller, at manden står over kvinden. Med omfavnelse og humor fik Salma Ochieng manet til orden og inviterede også ham op i panelet. Her blev han dygtigt modsagt af den mest markante paneldeltager, Daisy Amdany, som i en menneskealder har kæmpet for ligestilling i Kenya. Hun kunne tilsyneladende også sin Bibel, og slog fast, at ”man” i Biblen refererer til det kognitivt tænkende menneske, som både kan være male og female.
Også den danske ambassade i Kenya er engageret i PDF, hvor de deltog med et debattelt, ligesom ambassadør Stephan Schønemann optrådte flere steder i programmet. Om torsdagen blev han dog kaldt til Danmark. Bo Manderup-Jensen, bestyrelsesformand for DLDP og jeg trådte til som vikarer i den fireside talk, som var annonceret på debatscenen i Ni Sisi Ni Sasa Village, hvor skolebørnene holdt til.
Vi var alle imponeret over alle de børn og unge, der deltog i folkemødet med både stor viden og stort engagement. De er utroligt ivrige efter at deltage i og bidrage til den demokratiske udvikling i Kenya. Men partierne har svært ved at se hvordan. Det oplevede vi ved de efterfølgende bilaterale møder med fem af de seks kenyanske partier, der er vores partnere i flerpartiprojektet.
PDF er født med stærk inspiration fra det danske folkemøde og udviklet og organiseret af CMD (Centre for Multiparty Democracy) i samarbejde med Venstre/DLDP (Danish Liberal Democracy Programme). Et samarbejde, der strækker sig mange år tilbage.
Siden har projektet udviklet sig til et flerpartiprojekt med deltagelse af Konservative, Socialdemokratiet og SF, foruden Venstre/DLPD som lead.
Flerpartiprojektet har især fokus på at udvikle det lokale engagement, partiaktiviteten og de politiske drøftelser mellem valgene. De kenyanske partier er meget nye og opstår typisk som kampagneorganisationer, der hovedsageligt er aktive op til valgene.
Alle fem partier ønsker i højere grad at være forankret lokalt og at engagere medlemmerne, men udfordringerne hober sig op. Korruption, analfabetisme, fattigdom og etnisk rivalisering er nok de største. Samtidig er der heller ikke samme tradition for den daglige demokratiske samtale eller lokal organisering, vi kender i forenings-Danmark. Den demokratiske udvikling i Kenya kan ikke vente på at alle disse udfordringer overkommes.
I det lys forekommer folkemødeformatet ideelt til at igangsætte og understøtte den politiske samtale. Det har kørt seks år med succes i Nairobi. Drømmen er at brede det ud til andre dele af Kenya, måske endda helt ud i de små samfund.
