To år med krig i Ukraine – er Vesten ved at blive krigstræt?

Onsdag den 14. februar 2024, inviterede DIPD Claus Borg Reinholdt, korrespondent for TV2 ind til en status på krigen i Ukraine. Sammen med Charlotte Much, udenrigsordfører for Danmarksdemokraterne og Alexander Ryle, EU-ordfører for Liberal Alliance og et engageret publikum debatterede de Danmarks fortsatte støtte til ukrainerne, nu hvor krigen tager hul på sit tredje år. 

For hvor længe kan krigen fortsat vare, uden at Vesten bliver krigstrætte og mister fokus, eller helt trækker den militære støtte, som Ukraine har så hårdt brug for? 

Intet nyt fra Østfronten 

“Krigen i Ukraine er i lige nu helt fastfrosset”, fortæller Claus Borg Reinholdt, der netop er vendt hjem fra en tur i landet. “Ser man på de militære landkort har frontlinjen ikke rykket sig i Ukraines favør siden de befriede store områder i den nordøstlige del af landet og nøglebyen Kherson tilbage i november 2022. Den bebudede ukrainske sommeroffensiv leverede ikke de resultater, som mange ukrainere havde håbet”, fortsætter Claus Borg Reinholdt.

At krigen trækker i langdrag, kan også mærkes blandt de ukrainske soldater, fortæller Claus Borg Reinholdt, der ofte besøger skyttegrave, når han rapporterer fra Ukraine. "Mange af de soldater jeg taler med, har været ved fronten i lange perioder. De er udmattede og trætte. Som det er lige nu, så har russerne fat i den lange ende på flere parametre. Den russiske hær råder f.eks. over flere artillerigranater og den har også langt flere soldater. Og det kan mærkes på den ukrainske side af frontlinjen, hvor soldaterne lige nu er pressede.” 

De manglende resultater fra ukrainsk side har bl.a. ført til fyringen af Ukraines forsvarschef. Mange har spekuleret i motiverne bag fyringen, men Claus Borg Reinholdt vurderer ikke at den er politisk motivet. Han mener, at det primært handler om, at den ukrainske hær ikke har leveret de ønskede fremskridt. Og netop de manglende resultater er en stor udfordring for Ukraine - også i deres sikring af den fortsatte vestlige støtte. 

Hjælpepakkerne trækker i langdrag 

“Rusland har momentum i den nuværende fase af krigen, og gennemfører offensiver langs hele den over 1.000 km lange frontlinje. Rusland har omstillet sin økonomi til krigsøkonomi. Store dele af det russiske produktionsapparat er i dag fokuseret på at levere militært isenkram til hæren”, fortæller Claus Borg Reinholdt. 

“Rusland har samtidig været dygtige til at sikre deres strategiske partnerskaber. Både Iran og Nordkorea støtter i dag den russiske krigsindsats med militært materiel.” 

På den anden side af fronten står Ukraine i en næsten modsat situation. Den ukrainske hær mangler desperat mere ammunition. EU havde lovet at levere en stor mængde granatskaller til det ukrainske artilleri, hvilket er en umådeligt vigtig ressource, men har sidenhen måtte erkende, at det ikke lykkes at levere den lovede mængde. 

Alexander Ryle fortæller, at også USA har store problemer med at gennemføre de lovede hjælpepakker, men det betyder ikke, at støtten ikke er der. “I EU er det efter lang tid lykkedes at få en ny hjælpepakke gennemført, på trods af at Ungarn har modarbejdet planen, og i USA har senatet netop godkendt en ny militærstøttepakke, der dog først skal igennem en svær afstemning i repræsentanternes hus. Den langsomme proces påvirker krigen, fordi Ukraine så er presset på militært materiel.” 

Krigen efter valget i USA 

Det er altså ikke uden grund, at valget i USA har verdens opmærksomhed. Både i Ukraine og i Rusland kigger man opmærksomt mod Washington for at se hvilken retning amerikanerne vælger. Det kan have afgørende konsekvenser for ukrainernes modstandskraft, fortæller Claus Borg Reinholdt: “Hvis USA drosler ned for støtten til Ukraine, kan det få store konsekvenser for landets krigsindsats overfor den russiske invasionsmagt.” 

Alexander Ryle understreger, “at hvis Donald Trump bliver præsident igen, vil det være en stor hæmsko for Ukraine i målet om opnå yderligere militærstøtte fra USA. Trump og det republikanske parti har italesat klare forventninger til, at det i langt højere grad skal være Europa, der leverer støtten til Ukraine.” 

Samme pointer istemmer Charlotte Munch og understreger: “Netop fordi Trump udgør en usikkerhed overfor Europa, er det særlig vigtigt at skabe et brugbart samarbejde med nationen. Krigen i Ukraine har understreget, at vi i Europa ikke har råd til at stå alene i verden.” 

Fællesskab om støtten til Ukraine 

“Hvis USA efter valget bliver en mindre pålidelig samarbejdspartner for Danmark, er det desto vigtigere, at vi engagerer os i det europæiske fællesskab og sikrer, at Europa kan stå i sin egen ret”, siger Claus Borg Reinholdt. 

Alexander Ryle påpeger i den sammenhæng, at der ligger en vigtig opgave for de danske partier ved det kommende Europaparlamentsvalg. “Tidligere har danske partier været alt for kritiske mod EU og fokuseret på de negative sider af samarbejdet, mens man har vendte et blindt øje til det positive som EU bidrager med. Hvis vi vil have et stærkt, selvstændigt EU, må de danske politikere tale sammenholdet op og fokusere på vigtigheden af at stå tæt i unionen.” 

Charlotte Munch udbygger: “Mange danskere er meget bevidste om, at krigen er tæt på. At der er tale om en krig i Europa gør, at folk er villige til at gå længere i støtten til Ukraine.” Hun påpeger dog, at samtidig med at støtten til Ukraine i offentligheden er stor, så er der også borgere, som nu oplever, nogle af slagsiderne ved krigen. For eksempel kan det være sværere at finde lejligheder i de områder, der har taget imod mange flygtninge. Og det kan på sigt presse støtten blandt almindelige danske borgere. 

Hvordan sikrer vi støtten? 

Det store spørgsmål står derfor til trone: hvordan sikrer vi i Danmark, at der forsat er opbakning og støtte til Ukraine, nu hvor krigen trækker i langdrag?  

Alexander Ryle peger på, at EU bør være hårdere i implementeringen af sanktioner mod Rusland. “De er lige nu for lette at omgå. EU bliver nødt til at være smartere, hvis sanktionerne skal fungere.” 

Charlotte Munch siger: ”Vi bliver nødt til at fremhæve de positive historier fra slagmarken. Folk kan, groft sagt, bedst lide at give støtte, hvis de føler, at det giver positive resultater.” 

Både Alexander Ryle og Charlotte Munch understreger dog, at den politiske opbakning og støtte til Ukraine er solid. “Der er bred opbakning, og vi er i Danmark et af de lande, der leverer mest støtte til Ukraine målt på størrelsen af vores økonomi. Det vigtigste er at lytte til dem, der stiller sig kritiske overfor, hvorfor vi skal bruge så mange penge, og lade det være tydeligt, at det gør en forskel i krigen”, siger Charlotte Munch. 

Alexander Ryle fortsætter: “Det er helt afgørende, at vi hele tiden har for øje, at hvis Rusland stopper med at kæmpe, så stopper krigen. Men hvis Ukraine stopper med at kæmpe, så stopper Ukraine med at eksistere som land.”