Brasilien – et demokrati i tynd tråd?

Marie Kolling, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Brasiliens image som et stabilt demokrati blev styrket op gennem 00’erne, hvor landet gennemgik både et stort økonomisk opsving og store sociale fremskridt samt politisk stabilitet. Det fortsatte i starten af 10’erne med reformer, som gjorde det juridiske system mere uafhængigt og effektivt. 

Men i dag kan demokratiet ikke længere tages for givet, ikke mindst efter fire år med Jair Bolsonaro som præsident. Der var derfor meget på spil – ja selve demokratiets fremtid – ved præsidentvalget i oktober 2022. 

Opgør med fortiden 

Brasiliens demokrati er forholdsvis ungt. Det blev først en realitet i 1985 efter 21 år med militærregime. Afviklingen af militærstyret foregik fredeligt, men militærregimet havde vedtaget en amnestilov, så ingen kunne retsforfølges for lovbrud og drab begået under diktaturet. 

Loven gælder stadig i dag, og har haft stor betydning for landets (manglede) opgør med fortiden. Styret blev afløst af en civil overgangsregering med en præsident, der havde støttet regimet. I 1989 blev der endelig udskrevet valg, hvor alle borgere over 18 år for første gang havde stemmeret ifølge en ny og forholdsvis progressive forfatning, der blev vedtaget året forinden. 

Den første folkevalgte præsident, Fernando Collor de Mello, kom dog hurtigt i problemer og blev afsat midt i sin embedsperiode, og sådan har Brasiliens unge demokratiske historie haft en del op- og nedture. Alligevel havde mange brasilianere indtil for ganske nyligt en oplevelse af at coup d’état og diktatur hørte fortiden til. 

Men under Bolsonaro blev det igen legitimt at gå ind for autokrati, og ligesom Bolsonaro, anse årene med militærdiktatur som en gylden periode i landets historie.  

En præsident mod demokratiet 

Bolsonaros populistiske projekt var en blanding af nationalkonservatisme, ultraliberalisme, militarisme. ’Kamp mod korruption og kommunisme’ er centralt for hans politik, ligesom det var for militæret inden kuppet i 1964. 

Bolsonaro førte også en værdikamp imod mainstreammedier, videnskab, feminisme og minoriteters rettigheder, og under sit præsidentskab truede han med at afvikle demokratiet. Han mindede fx befolkningen om, hvor ”let det er at indføre diktatur i Brasilien, hvis det er det, befolkningen ønsker”, som han sagde tilbage i marts 2020 i en af hans ugentlige live-sessions på YouTube. 

I knap halvandet år op til præsidentvalgkampen udtalte han gentagende gange, at kun Gud kunne afsætte ham fra præsidentembedet, og han påstod også at militæret stod klar til at hjælpe med at sikre dette. Det tog militæret – til tider dog noget tvetydigt – afstand fra. Han deltog også i – og promoverede på sociale medier – demonstrationer imod demokratiet, hvor folk på den yderste højrefløj gik på gaden for nedlukning af kongressen, højesteret og for militær magtovertagelse.  

Ingen beviser for valgfusk 

I takt med at meningsmålinger viste stor usikkerhed om Bolsonaros genvalg i 2022, intensiverede han fortællingen om, at befolkningen ikke kunne stole på valget, især i tilfælde af at han tabte. Det på trods af at Brasilien er kendt for dets elektroniske valgsystem, der siden 90’erne har sørget for, at der ikke kan fuskes med optællingen af stemmer. 

Bolsonaro har offentlig erkendt både før og efter valget, at han ikke har nogen beviser for sine påstande, men alligevel formåede han at skabe stor mistillid til valgsystemet og de juridiske instanser, der monitorer valget og godkender resultatet.  

Fortællingen mobiliserede også vælgere på den yderste højrefløj, som ønskede, at militæret skulle træde til og hjælpe Bolsonaro med at fastholde magten ved at begå et kup. Efter valget demonstrerede de foran militærkaserner hver søndag, og i hovedstaden Brasilia tolererede militæret en større lejr foran hovedkvarteret, selvom det er ulovligt. 

Det var her flere hundrede Bolsonaro tilhængere samledes den 8. januar og gik i march hen til ”de tre magters plads” hvor parlamentet, præsidentbygningen og højesteret ligger. Her trængte de som bekendt ind i bygningerne og hærgede dem for at udtrykke deres foragt overfor den nyvalgte præsident Luiz Inácio da Silva, kendt som Lula, og for de institutioner, der stadfæstede ’løgnen’ om Bolsonaros valgnederlag. Samtidig bad de militæret om at gribe ind og ’genskabe lov og orden’.  

Demokratiet i tynd tråd 

Heldigvis valgte militæret den dag at være loyale overfor forfatningen og demokratiet, men spændingen var stor, for under sine fire år ved magten gjorde Bolsonaro meget for at skabe en tæt alliance med militærets ledelse. Han gav militæret stor indflydelse i sin administration, mere gunstige ansættelsesforhold og opnåede også en udbredt støtte blandt mening ansatte i militæret. 

Det er siden hen kommet frem, at demokratiet hang i en tyndere tråd end først antaget efter Bolsonaros valgnederlag, hvor der var reelle kupplaner i spil, som ikke blev ført ud i livet.  

Det store oprydningsarbejde 

Den nuværende regering står med et kæmpe oprydningsarbejde. Dels helt bogstavelig talt efter urolighederne 8. januar, dels i form af at få aflivet fortællingen om Brasiliens upålidelige valgsystem, og få den yderste højrefløj til at acceptere den nuværende regering som demokratisk valgt. Den kamp foregår i høj grad på sociale medier, hvorfor regeringen bl.a. forsøger at få tech-giganterne til at tage mere ansvar.  

Dertil kommer et enormt arbejde med at sortere ud i anti-demokratiske kræfter i embedsværket og forsvarsstyrkerne. En af måderne Bolsonaro udfordrede de demokratiske institutioner på, var ved at udskifte ansatte på vigtige poster, og indsætte folk der var loyale overfor ham, og som i mange tilfælde hjalp med at modarbejde systemet indefra.  

Et eksempel på dette var under præsidentvalget, hvor trafikpolitiet pludseligt begyndte at sætte vejspærringer op på valgdagen den 30. oktober 2022 og tilbageholde vælgere på vej til stemmeurnerne. Det skete især i de delstater, hvor Lula stod til at vinde. Chefen for trafikpolitiet var netop en tæt allieret af Bolsonaro. 

Operationen var ulovlig og tydeligvis et politisk våben i kampen mod Lula, som i nogen grad virkede. I nogle delstater blev valgdeltagelsen lavere end forventet, men uden at det havde en afgørende indflydelse på det endelige valgresultat.  

Dalende støtte til den demokratiske styreform 

Uden for Brasilien har det vakt stor undren, at Bolsonaro blev valgt til præsident i 2018 og var så tæt på at blive genvalgt i 2022, når han åbenlyst foretrækker autokrati frem for demokrati – foruden hans mange andre kontroversielle holdninger og handlinger. 

Det bør – blandt mange forklaringer – ses i lyset af at opbakning til demokrati har været dalende gennem mere end 10 år ifølge flere målinger, fx fra Latinobarometret. I den seneste måling fra 2020 var 52,5 procent enige eller meget enige i udsagnet om, at de ”ikke ville have noget imod hvis en udemokratisk regering kom til magten, hvis den kan løse problemerne”. 

Den tendens findes ikke kun i Brasilien men i store dele af Latinamerika, hvor det ikke kun er utilfredshed med demokrati, som er steget, men hvor der generelt er kommet en større ligegyldighed omkring, hvorvidt styreformen er autoritær eller demokratisk. 

Det er derfor tydeligt, at vi ikke må tage demokratiet i Brasilien for givet. 

Forslag til videre læsning af Marie Kolling: ”Brasilien” i antologien Verdens Magter, udgivet ved Ræsons Forlag, 2023.