Studentermedhjælper med fokus på at understøtte strategi og udvikling

GENERELT OM STILLINGEN

DIPD søger en studentermedhjælper med fokus på at understøtte strategi, udvikling og kommunikation med start 1. september 2020 – eller snarest derefter. Vi lægger vægt på længerevarende ansættelse, så det er godt hvis du er i slutningen af bachelorstudiet eller i starten af kandidatuddannelsen.

DIPD arbejder med demokratiudvikling i udvalgte lande i Afrika, Asien, Latinamerika og Mellemøsten med fokus på politiske partier. Det er derfor en fordel, hvis du har stiftet bekendtskab med demokratiudvikling i udviklingslande eller udviklingsarbejde generelt. Det er ligeledes et plus, hvis du har erfaring med arbejde i politiske partier, fx. igennem aktivt medlemskab af en af de ungdomspolitiske organisationer, eller som frivillig, praktikant eller student i et sekretariat eller en partiforening. Det vil også være en fordel, hvis du har både praktisk erfaring med tilrettelæggelse af møder, seminarer og konferencer, og du har en sikker hånd, når det kommer til at skrive dagsordener, oplæg og referater.

 

STUDENTENS OPGAVER

Som studentermedhjælper vil du indgå i teamet for Støtte og Udvikling i DIPD med reference til teamlederen, og her understøtte både medarbejdere og ledelse.

Dine hovedopgaver vil inkludere at:

→ Assistere med at arrangere og afvikle møder, seminarer og konferencer;

→ Skrive oplæg til og referater fra både interne og eksterne møde;

→ Bistå DIPD’s kommunikationsindsats med artikelskrivning og SoMe-opdateringer.

→ Støtte teamlederen og direktøren i udviklingsprocessen mod en ny strategi for DIPD;

→ Bistå teamlederen i udviklingen af interne politikker og retningslinjer, herunder en del skriveopgaver;

→ Assistere i planlægning og modtagelsen af internationale gæster og delegationsbesøg.

DIPD er en lille, men travl og dynamisk arbejdsplads, hvor vi alle løser mange forskellige typer af opgaver sammen i løbet af dagen. Som student vil du derfor også varetage forskellige administrative ad hoc-opgaver ifm. bl.a. mødeafholdelse, rejser og arkivering.

 

DIN PROFIL

→ Du er i gang med en relevant uddannelse – eksempelvis statskundskab, global studies, offentlig administration eller kommunikation.

→ Du har gode sprogkompetencer, både i tale og på skrift, og er vant til arbejde på både dansk og engelsk;

→ Et tredje sprog (spansk, fransk eller arabisk) er en fordel, men ikke et krav;

→ Du skriver godt og kan både skrive præcise referater, fængende artikler, og gode diskussionsoplæg.

→ Du kan arbejde selvstændigt og effektivt med et godt øje for detaljen;

→ Du kan løbe stærkt og kan skabe dig overblik, og er villig til at løse mange forskellige typer af opgaver af både faglig, administrative og praktisk karakter.

 

OM ANSÆTTELSESFORHOLDET

Ansættelsen sker i henhold til Organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste samt Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel (StK-fællesoverenskomst). Arbejdstiden er gennemsnitlig 15 timer om ugen, men aftales i forhold til dine opgaver og instituttets kalender.

 

OM ANSØGNING TIL STILLINGEN

Ansøgning mærket ”Studentermedhjælper” bedes sendt til e-mail: job@dipd.dk senest den 23. august 2020. Der afholdes samtaler i løbet af uge 35. Tiltrædelse forventes at ske den 1. september 2020 eller snarest muligt derefter.

Evt. spørgsmål kan rettes til Teamleder for Støtte og Udvikling Mathias Parsbæk Skibdal

mobil: 28 29 20 99

e-mail:  maps@dipd.dk.

 

OM DIPD

Institut for Partier og Demokrati – DIPD i daglig tale – er etableret ved lov i maj 2010 som en selvejende institution under den offentlige forvaltning. Instituttets formål er at styrke den danske demokratibistand ved at yde såkaldt parti-til-partistøtte og støtte til flerpartisystemer i udvalgte udviklingslande. Instituttets sekretariat har i omegnen af 12 faste medarbejdere, herunder to studentermedhjælpere.

Instituttet er placeret centralt i København, i starten af Amager, på adressen Jemtelandsgade 1, 2300 København S. Læs mere om instituttet og dets aktiviteter på www.dipd.dk.